Carpark Experiments er tilbage

27. september 2020

Lørdag den 17. oktober vender Carpark Experiments endnu engang vrangen ud på den grå beton, når der afholdes Carpark Experiments vol. 2 ved Urban 13’s kulturhus ‘ ‘Garagen’ under Bispeengbuen.

Folkene bag Carpark Festival åbner igen op for kreativ udfoldelse og nytænkning, når de inviterer til Carpark Experiments vol. 2 den 17. oktober under Bispebuen. Det bliver en spændende dag, hvor der blandt andet vil blive leget med ønsket om at inddrage mere kunst i festivalen. Der vil selvfølgelig også være musik – hvilke artister, der er tale om, vil blive afsløret i løbet af oktober.

 

 

Carparks Experiments er blevet til i håbet om, at Corona kan bidrage med andet end dårligdom og mundbindskrav. Festivalteamet har valgt at vende bøtten til noget positivt, for kan man skabe en intim kultursfære, hvor vi kommer hinanden ved på behørig afstand?  Det er det, Carpark Experiments vil forsøge ved at stimulere dine sanser gennem musikken og kunsten.

I slutningen af august blev den første udgave af Carpark Experiments afholdt, her var der live podcast med ‘Ingen Kvaler, Vi Taler’ og fællesspisning med fireretters menu fra Fovl parret med øl fra Brooklyn Brewery. Aftenen blev akkompagneret med musik fra de to upcoming bands La Lune og aomame. Det blev en helt særlig aften, der gav alle dem, der savnede sommerens festivaler noget positivt at tage med sig fra sommeren 2020 – et minde om en aften, hvor den personlige oplevelse var  i fokus.

Carpark Experiments vol. 1 viste, at man kan tage begrænsningerne Covid-19 har medført og bruge som udfordrende nye muligheder, der sørger for, at man hele tiden har en organisation i bevægelse. Det er det samme kreative flow vol. 2 vil bygge videre på – Carpark skal kunne udvikle sig og byde på det uventede, men også tilpasse sig selvsamme.

Grundet restriktionerne ifm. Covid-19 vil, der kun blive solgt 50 billetter. Det bliver derfor en intim aften, hvor der er tid og plads til hver enkelt gæst kan fordybe sig i musikken og kunsten.

Kuløren
på den
grå beton