Om os

FORENINGEN CARPARK FESTIVAL

I Foreningen Carpark Festival tror vi på, at kultur kan gøre en forskel og bringe mennesker tættere sammen.
Derfor vil vi give byrummet nye betydninger og gøre områder, som Bispeengbuen på Frederiksberg, til steder, hvor det giver mening at være og opholde sig.

Bag Foreningen Carpark Festival står et hold drevet af lokale og frivillige kræfter. Foreningen driver bl.a. Hovedstadsområdets hyggeligste festival, Carpark Festival, der, for uden at være gratis og non-profit, ønsker at udforske den danske musik-undergrund og sætte mødet mellem deltagerne på dagsordenen.

VISION

Vi vil være bannerførere for dannelsen af nytænkende kulturprojekter, der bringer mennesker sammen.

MISSION

Vi vil, igennem inspirerende kulturprojekter, udnytte byens rum til at skabe bevægelser for og af borgere. Vi vil være forandringsagenter, der opfordrer lokale til at indgå i medbestemmelse og engagementet af socialt og demokratisk forankrede projekter.

Ved at skabe bevidsthed om de mange kulturelle muligheder, der findes i byens rum, vil vi engagere borgere til at opfinde/udvikle, etablere og deltage i lokale fællesskaber.

Hvad kan vi?

CARPARK FESTIVAL

Carpark Festival har været med siden foreningens begyndelse i 2014. Fra at være et arrangement, der kun kunne byde på en enkelt dag, en enkelt scene og fire kunstnere, kunne festivalen i 2017 byde på to dage, to scener, 20 artister og et program spækket med aktiviteter. Musisk var fokus på den danske undergrund indenfor genrene rock, pop og hip hop med kunstnere som JÆRV, Mund De Carlo, Annelise, Rest in Beats og Barselona på plakaten.
Næste Carpark Festival vil finde sted i løbet af sommeren 2018.

CARPARK WORLD

I samarbejde med CPH WORLD har Foreningen Carpark Festival i både 2015 og 2016 transformeret Bispeengbuen til en verdensmusisk legeplads. For uden et væld af forrygende kunstnere er publikum blevet præsenteret for mad og aktiviteter fra hele verden. Har du fx prøvet at spille kinesisk rundbold, kæmpe kalaha eller danset dabke? Carpark World holder pause i 2017, men forventes tilbage næste år.

CARPARK x DISTORTION

I nu to år har Foreningen Carpark Festival været en del af Distortions gadefester. Her har omdrejningspunktet været det hyggelige aspekt med alt lige fra sofaer og rosé til stangtennis og rullegræs. Og så selvfølgelig masser af god musik.

CARPARK MOVIE NIGHTS

I samarbejde med DR2 Dokumania, løb Carpark Movie Nights af stablen i 2016.
Har var der arrangeret seks open-air filmvisninger i de betonklædte rammer kombineret med både mad, musik og oplæg. Vi håber på, at netop film- og dokumentarvisningerne fortsætter i 2018.

Kontakt

Almindelige henvendelser: info@carparkfestival.dk

Presserelaterede spørgsmål: presse@carparkfestival.dk

Musik og produktion: booking@carparkfestival.dk

Instagram feed


Carpark Festival
Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 28 19 86 44
Mail: presse@carparkfestival.dk

BYGGET AF